Program 2022

Onsdag d. 05-01-2022 kl. 19.00

Aftenens emne: Lav selv kattelegetøj

Vi hygge snakker og laver kattelegetøj.
Kredsen sørger for materialer til fjerpinde, filtede bolde, mus mm., men tag også meget gerne materialer med selv.
Kom og lær at lave kattelegetøj, og fortæl og vis gerne andre dine ideer.

Pris for aftenens arrangement inkl. kaffe/te, kage og lidt kattelegetøj: 30,- kr.

Tilmelding senest 02-01-22 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk

Kat: Orientalere ved Kamilla Tholstrup
Kage: Eva Farsø  


Onsdag d. 02-02-2022 kl. 19.00

Aftenens emne: Filmen ”The Womb”

Vi ser filmen ”The Womb”, som handler om 3D optagelser af parring, drægtighed, fostrenes udvikling, fødsel mm. hos huskatte og store kattedyr.

Måske den kan sætte snak og tanker i gang, og give anledning til spørgsmål til vores marts arrangement om fertilitet hos katte.

Pris for aftenens arrangement inkl. kaffe/te og kage: 25,- kr.

Tilmelding senest 30-01-22 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk

Kat: Maine Coon ved Denise Utuak
Kage: Anders Gisle Larsson  


Onsdag d. 23-03-2022 kl. 18.30 Bemærk mødetid og mødested ændret

Aftenens emne: Fertilitet hos katte

Vi besøger Hinnerup Dyrehospital, Navervej 3, 8382 Hinnerup. Her vil specialdyrlæge Kathrine Kirchhoff fortælle om fertilitet hos katte.

Foredraget vil bl.a. handle om fordele og ulemper ved brug af p-piller, drægtighedsscanning, kemisk kastration/sterilisation fordele/ulemper, hvordan opnår man den mest optimale drægtighed, den mest optimale alder for drægtighed, grunde til at kejsersnit er nødvendigt, konsekvenser ved løbetider uden parring og meget mere.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under foredraget.

Vi holder en pause midt på aftenen hvor der vil være en rundvisning på dyrehospitalet.

Pris for aftenens arrangement inkl. kaffe/te og kage: 50,- kr.

Tilmelding senest 20-03-22 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk

Kage: Lisbeth Jørgensen 


Onsdag d. 06-04-2022 kl. 19.00 Bemærk mødested ændret

Aftenens emne: Agility, foto og hygge

Aftenens arrangement foregår hos Tine Larsen, Virringvej 28, 8960 Randers SØ.

Agility:
Der bliver stillet agilitybane op i et indendørs lokale.
Kom med din kat og lad den prøve forhindringerne på agilitybanen.
Man behøver ikke at have øvet sig på forhånd.

Fotografering:
Der stilles lys og baggrund op til fotografering af katte, kom med din kat og dit kamera, og vi hjælper hinanden med at tage billeder. Esben tager også kamera med, og hjælper gerne med at tage billeder.
Medbring drillepinde, legetøj mm. til brug ved fotografering af din kat.

Man kan sagtens deltage uden kat.

Oplys ved tilmelding om du er interesseret i at få din kat fotograferet eller ej.
I første omgang er der plads til at tilmelde en kat til fotografering pr. deltager.

Pris for aftenens arrangement inkl. kaffe/te og kage: 30,- kr.

Tilmelding senest 03-04-2022 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk

Kage: Tine Larsen
Kat: Maine Coon ved Tine Larsen plus de katte der kommer for at blive fotograferet


Onsdag d. 04-05-2022 Kl. 18.30 – 20.30 Bemærk mødetid og mødested er ændret

Aftenens emner: Avl og genetik for den asiatiske løve

Vi besøger Ålborg Zoo, Mølleparkvej 63, 9000 Ålborg, hvor Zoolog Rikke Kruse Nielsen holder et foredrag om avlsarbejde, genetik og avlsprogrammer for den asiatiske løve.

Rikke er avlskoordinator for de asiatiske løver, og arbejder for at opretholde et genetisk sundt avlsprogram. Hun vil bl.a fortælle om hvordan man udvælger de løver der skal danne par med hinanden, og om hvilke udfordringer der konkret er i avlsarbejdet både praktiske, veterinære og sundhedsmæssige.

Rikke vil også fortælle om hvilke opgaver og ansvar en avlskoordinator har.
Derudover kommer hun også ind på generelt avlsarbejde for truede dyrearter, og på hvordan avlskoordinatorer klædes på og uddannes til opgaven.

Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål.

Efter foredraget vil der være rundvisning hos de asiatiske løver.

Man skal selv sørge for transport til Ålborg, der arrangeres dog samkørsel. Giv besked ved tilmelding hvis du ønsker at deltage i det.

Pris for aftenens arrangement: 195,- kr.

Tilmelding senest 01-05-2022 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk


Lørdag d. 04-06-2022 kl. 13.00 og kl. 18.00 Bemærk mødetid og mødested ændret

Dagens emner: Foredrag om foder og sommerafslutning.

Det er muligt at tilmelde sig foredrag og sommerafslutning samlet eller vælge det eller det andet.

Kl. 13.00 til kl. 17.00 får vi besøg af dyrlæge Charlotte Christel Jønsson som fortæller om kattens ernæringsbehov, og om hvordan man læser og ikke mindst forstår oplysningerne om næringsindhold som er angivet på alle fødevarer i Danmark også på kattefoder. Hun vil komme med eksempler på forskellige foder og deres forskellige næringsindhold og fortælle om hvad der er en god idé at kigge efter, når man shopper foder til sin/sine katte.

Der er plads til 40 til foredrag, så tilmeld jer endelig i god tid.

Foredraget holdes hos Tine og René, Virringvej 28, 8960 Randers SØ

Pris for foredrag inkl. kaffe/te og kage: 50,- kr.

Tilmelding senest 28-05-2022 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk

Kl. 18.00 Sommerafslutning med spisning og hygge.

Vi mødes til god mad og hygge hos Tine og René, Virringvej 28, 8960 Randers SØ

Kredsen sørger for salat, men vi beder jer alle om at hjælpe til med at snitte og anrette. Der bliver købt brød, dressing mm., kaffe/te og lidt sødt.

Medbring selv kød og drikkevarer.

Sodavand kan som sædvanlig købes i Kredsen for 5,- kr. pr. stk.

Pris for aftenens arrangement: 50,- kr.

Tilmelding senest 28-05-2022 til Eva på: kreds-ek@kattekreds-randers.dk